flairzo.net
← Blog Dialogworkshops

Tjekliste før du vælger dialogworkshop til din klasse eller dit hold

Før du booker en dialogworkshop for elever på 12-17 år, er der spørgsmål, der er værd at stille. Her er en tjekliste, du kan gå igennem sammen med kolleger og elever.

Jesper Kristensen · · 6 min. læsning

Tjekliste før du vælger dialogworkshop til din klasse eller dit hold

Start med at beskrive, hvad der faktisk sker i klassen

Inden du overvejer en workshop, så skriv ned, hvad du ser i dagligdagen. Taler eleverne i munden på hinanden? Er der få, der fylder det hele, mens resten bliver tavse? Ender uenighed hurtigt i sårende bemærkninger eller i, at ingen siger noget? Det er svært at vælge det rigtige forløb, hvis du ikke ved, hvad du vil have ændret.

Jeg beder ofte lærere beskrive to eller tre konkrete situationer fra den seneste måned. Det behøver ikke være dramatisk. En klassesamtale, der gik skævt, eller en gruppeopgave, hvor en elev blev overhørt, er rigeligt. Sådanne eksempler gør det lettere at tilrettelægge øvelser, der ligner det, eleverne kender i forvejen.

Tag gerne en kollega med i den samtale. To lærere ser ofte forskellige ting i den samme klasse, og forskellen kan være nyttig. Det giver også et bedre grundlag for at tale med eleverne bagefter, fordi flere voksne har et fælles billede af, hvad der skal øves.

  • Nævn to eller tre konkrete episoder fra den seneste tid
  • Beskriv, hvem der taler, og hvem der er stille
  • Skriv ned, hvad du helst vil se anderledes om en måned

Tjek, at alderstrinnet og gruppen passer til forløbet

Vores workshops henvender sig til elever på 12-17 år, men en tolvårig og en sytten-årig har meget forskellige behov. De yngre har brug for tydelige rammer, korte øvelser og eksempler, de kan genkende fra skolegården. De ældre vil gerne diskutere mere komplekse emner og efterspørger ofte plads til at være uenige uden at blive bedømt.

Spørg derfor, om forløbet tager højde for din klasses alder og sammensætning. Er der elever, der kender hinanden dårligt? Er klassen netop blevet lagt sammen? Så er det en fordel at begynde med enkle lytteøvelser, før I bevæger jer ind på debat om emner, der kan splitte.

Hold også øje med gruppestørrelsen. En hel klasse på otteogtyve elever kan fungere, hvis øvelserne veksler mellem par, små grupper og fælles runder. Men hvis du kun har et par timer, kan det være klogere at dele klassen og tage den ene halvdel ad gangen.

  • Passer øvelserne til elevernes alder?
  • Kender eleverne hinanden, eller er klassen ny?
  • Kan klassen deles, hvis den er stor?

Spørg til, hvad eleverne selv skal gøre

En god workshop er ikke et foredrag. Spørg, hvor meget af tiden eleverne selv taler, lytter i par og prøver ting af. Hvis svaret er, at de mest sidder og modtager, er det værd at overveje, om forløbet vil sætte sig fast. Aktiv lytning og argumentation lærer man ved at gøre det, ikke ved at høre om det.

Hos os øver eleverne for eksempel at gentage med egne ord, hvad den anden har sagt, før de svarer. Det lyder simpelt, men mange opdager, at de plejer at forberede deres eget svar, mens den anden stadig taler. Den slags erfaring kommer kun, når de selv prøver.

Spørg også, hvordan underviseren håndterer elever, der ikke har lyst til at deltage. Det skal ikke være tvang, men der bør være en måde at bidrage på, som føles overkommelig, for eksempel som observatør i en runde eller som den, der holder styr på spillereglerne.

  • Hvor stor en del af tiden taler eleverne selv?
  • Er der øvelser i par og i små grupper?
  • Hvad får de, der er tilbageholdende, at gøre?

Afklar din egen rolle som lærer før, under og efter

Mange lærere regner med, at workshoppen klares af en udefra, og at de selv kan læne sig tilbage. Det er en misforståelse, som kan koste forløbet meget af dets virkning. Du kender klassen, og eleverne ser på dig for at aflæse, om det her betyder noget. Din tilstedeværelse og din måde at deltage på er en del af forløbet.

Aftal derfor på forhånd, om du deltager i øvelserne eller observerer, og hvad du gør, hvis en samtale bliver for ophedet. Det er helt i orden, at underviseren og du fordeler opgaverne, men det skal være sagt højt og ikke gættet.

Tænk også på tiden efter. Hvis workshoppen er en enkelt formiddag, falder det let til jorden i løbet af en uge. Spørg dig selv, hvilke af øvelserne du kan tage op igen i dansk- eller samfundsfagstimerne, og om du har lyst til at bruge samtaleguiden fra projektet som støtte.

  • Skal du deltage eller observere?
  • Hvad gør du, hvis stemningen bliver for hård?
  • Hvilke øvelser kan du gentage i hverdagen bagefter?

Praktiske ting, der er nemme at overse

Tjek lokalet. En workshop om samtale kræver plads til at sidde i rundkreds eller i små grupper, og et klasselokale med faste rækker sætter en begrænsning. Hvis I kan bruge et fællesrum eller flytte borde, vil det mærkes på stemningen. Tænk også på støj, så grupperne ikke overdøver hinanden.

Spørg til varighed og tidspunkt. En samtale om respekt og uenighed kræver ro, og den fungerer dårligt i en pressende time lige før frokost eller efter en idrætsdag. Planlæg gerne, så eleverne kommer i gang med frisk energi og uden at skulle skynde sig videre.

Husk endelig at orientere forældrene kort. Når eleverne kommer hjem og siger, at de har øvet sig i at være uenige uden at blive sure, er det en fordel, at forældrene ved, hvad det handler om. Det kan åbne for samtaler derhjemme og styrke den virkning, I arbejder på.

  • Er der plads til at flytte borde og sidde i cirkel?
  • Ligger forløbet på et tidspunkt, hvor eleverne har overskud?
  • Er forældrene orienteret på forhånd?

Spørgsmål, du kan stille os, før du beslutter dig

Når du har gennemgået listen, er der som regel nogle spørgsmål tilbage. Stil dem gerne direkte. Hvordan er forløbet bygget op, og hvad er jeres erfaring med klasser som min? Hvad kan jeg realistisk forvente at se forandret efter en workshop, og hvad kræver længere tid?

Vær også ærlig om, hvis du er i tvivl. Det er bedre at sige, at du er usikker på, om klassen er klar, end at booke og håbe. Vi vil hellere tilpasse forløbet eller foreslå en anden vej end at gennemføre noget, der ikke passer.

Du kan skrive til os via kontaktsiden og beskrive din klasse med nogle få linjer. Så vender vi tilbage med et konkret forslag til indhold og forløb, og du kan vurdere det i ro og mag sammen med dine kolleger, før du tager stilling.

En dialogworkshop gør mest nytte, når den passer til den klasse, der skal bruge den. Brug listen til at beskrive situationen, vurdere alder og gruppe, afklare din egen rolle og tjekke de praktiske forhold. Er du i tvivl om noget undervejs, så skriv til os på kontaktsiden. Vi svarer gerne konkret og ærligt, så du kan beslutte dig uden at føle dig presset.

flairzo.net

flairzo.net lærer unge, lærere og forældre at tale sammen og lytte til hinanden. Vi holder workshops, kurser og aftener og skriver samtaleguides til klassen og hjemmet.

Kom i kontakt

Nørregade 18
7500 Holstebro
[email protected]
97 42 18 36