Hvad der er nyt i materialerne
I de seneste uger har vi gennemgået alle vores samtaleguides og øvelseskort side for side. Sofie Bjerregaard skriver dem, og jeg læser dem med øjnene fra en, der ofte sidder midt i en konflikt mellem elever. Det gav os en række små, men vigtige ændringer. Kortene er nu delt i tre trin, så man starter med lette øvelser og først senere når til de svære emner.
Vi har også skåret sprogbruget til. Mange af de gamle spørgsmål var lange og lød lidt som en opgave fra en lærebog. Nu er de korte nok til, at en tolvårig kan læse dem højt uden at snuble, og åbne nok til, at en voksen ikke kan svare med et enkelt ja eller nej.
Til sidst har vi samlet vejledningen på ét ark pr. guide. Den forklarer på få linjer, hvor lang tid øvelsen tager, hvor mange der skal være med, og hvad man gør, hvis samtalen går i hårknude.
- Tre trin fra let til svær
- Kortere og mere åbne spørgsmål
- Én side med vejledning til hver guide
Sådan er kortene bygget op
Hvert øvelseskort har en overskrift, et spørgsmål og en lille instruktion til, hvordan man lytter. Det sidste er vigtigt for os. Mange tror, at en god samtale handler om at have gode svar, men i praksis handler den mere om, hvordan man modtager det, den anden siger.
Derfor står der på kortene ting som: gentag med dine egne ord, hvad du hørte, før du svarer. Eller: spørg om en detalje, du ikke forstod. Det lyder enkelt, og det er det også, men det kræver øvelse at gøre det, når man er uenig.
Vi har valgt et almindeligt, tykt papir, som tåler at blive taget frem ved køkkenbordet eller lagt ud på et klasseværelsesbord. Kortene kan printes hjemmefra, og det er helt i orden at skrive på dem og tilføje egne spørgsmål.
Til klassen: en samtale på tyve minutter
Lærere har fortalt os, at tid er det mindste, de har. Derfor kan hele første trin klares på cirka tyve minutter i begyndelsen eller slutningen af en lektion. Eleverne sidder to og to, trækker et kort og skiftes til at tale og lytte, mens en tredje elev kan holde øje med, om spørgsmålene bliver fulgt op.
Vi anbefaler, at læreren ikke deltager i selve øvelsen første gang, men går rundt og lytter. Det giver et overblik over, hvor klassen har det let, og hvor der opstår afbrydelser eller tavshed.
Bagefter tager man en kort runde i fællesskab: Hvad var svært? Hvad overraskede dig? Det er ofte i de svar, at eleverne siger noget om, hvordan de egentlig har det med at blive hørt.
- Tyve minutter pr. øvelse
- Elever to og to, evt. med en observatør
- Kort fælles opsamling til sidst
Til familien: ved aftensbordet
Forældre spørger ofte, hvordan de får en teenager til at tale uden at det føles som et forhør. Vores svar er at gøre det lille og regelmæssigt. Et enkelt kort ved aftensmaden, hvor alle trækker et spørgsmål og alle svarer, tager få minutter.
Det er en fordel, at de voksne også svarer. Når en teenager hører en forælder sige noget ærligt, eller at vedkommende ikke har tænkt over det før, bliver det lettere at være åben selv. Spørgsmålene på de lette kort handler om hverdagen, ikke om karakterer eller skærmtid.
Vi har lagt en lille regel ind i vejledningen: Man må sige pas, én gang pr. kort. Det virker stik imod hensigten, men det gør netop, at flere tør være med, fordi de ved, at de ikke bliver presset.
Når en øvelse går skævt
Det sker, at en øvelse ender i uenighed eller i en ubehagelig stilhed. Det er ikke et tegn på, at materialet ikke virker. Som konfliktvejleder oplever jeg ofte, at de bedste samtaler opstår, lige efter at noget er gået lidt galt, fordi man så faktisk har noget at tale om.
Vejledningen foreslår tre ting at gøre: stop, tag en indånding, og spørg hinanden, hvad der skete. Man behøver ikke finde en løsning med det samme. Det vigtigste er at få sagt højt, at man blev ked af det eller blev afbrudt.
Hvis en klasse oplever, at samtalerne igen og igen ender i skænderi, kan det være tegn på en konflikt, der ligger under overfladen. Så kan det give mening at tage fat i klassens lærer eller kontakte os, så vi sammen kan se på, hvad der er brug for.
- Stop, træk vejret, spørg hvad der skete
- Ingen krav om en løsning med det samme
Sådan kommer du i gang
Du kan bruge guiderne og kortene uden at have været på kursus hos os. Vælg et kort fra første trin, find tyve minutter, og prøv. Det er bedre at starte småt og gentage end at forsøge en stor samtale og give op efter første forsøg.
Vi tager gerne imod tilbagemeldinger via kontaktformularen, hvis noget i materialet er uklart, eller hvis I har fundet på en øvelse, der virkede godt hos jer. Det er sådan, vi har forbedret kortene indtil nu, og det er sådan, de bliver ved med at blive bedre.
Efteråret er en god tid til at begynde. Klasserne er faldet til, og mørket om aftenen gør, at flere familier alligevel sidder længere ved bordet.
De nye samtaleguides og øvelseskort er lavet til at blive brugt, ikke gemt væk. Start med et enkelt kort, lyt mere end du taler, og lad en samtale være lidt akavet, før den bliver god. Har du spørgsmål eller forslag til materialerne, så skriv til os, for vi læser alt, hvad der kommer ind.