Få redskaber, men dem vi bruger, bruger vi rigtigt
Når jeg forbereder en forældreaften, starter jeg ikke med et sæt slides. Jeg starter med at spørge mig selv, hvad forældrene kan bruge allerede samme aften, når de kommer hjem og står over for en teenager, der svarer med et skuldertræk. Derfor er vores værktøjskasse lille. Der er en håndfuld spørgekort, nogle korte øvelser i makkerpar og en enkel samtaleramme, som vi gennemgår i ro og mag.
Det lyder måske beskedent, men erfaringen siden 2014 er, at forældre husker det, de selv har prøvet med kroppen, ikke det, de har hørt om. En øvelse på ti minutter sidder bedre fast end en times oplæg. Så vi bruger tiden på at prøve ting af, tale om hvordan det føltes og justere, så det passer til netop jeres hjem.
Materialerne er skrevet til at kunne ligge på et køkkenbord uden at virke som lektier. Ingen skemaer, ingen karakterer, ingen rigtige svar at jagte.
- Spørgekort med åbne spørgsmål
- Korte øvelser i makkerpar
- En samtaleramme i tre trin
- Et ark til at tage med hjem
Spørgekortene: åbne spørgsmål i stedet for forhør
Kernen i aftenen er et sæt kort, hvor hvert kort rummer et spørgsmål, der ikke kan besvares med ja eller nej. Hvad var det bedste ved din dag? Hvad ville du ønske, at de voksne forstod bedre? Kortene er formuleret, så de inviterer til at fortælle, ikke til at forsvare sig. De fleste forældre opdager hurtigt, hvor mange af deres egne spørgsmål der i virkeligheden er kontrol i pænt tøj.
Vi laver en øvelse, hvor forældre trækker et kort og stiller spørgsmålet til sidemanden, som svarer ærligt om sin egen opvækst. Det er overraskende, hvor meget det lærer en at mærke, hvordan et spørgsmål lander. Bagefter taler vi om, hvad der gjorde det let eller svært at svare.
Pointen er ikke at lære kortene udenad. Pointen er at få fornemmelsen for, hvordan et godt spørgsmål lyder, så du kan finde dine egne.
Makkerøvelsen: at lytte uden at svare
Den øvelse, der oftest fylder mest i forældrenes evaluering, er den enkleste. To personer sidder over for hinanden. Den ene fortæller i tre minutter om noget, der fylder lige nu. Den anden må kun lytte, nikke og til sidst gengive med egne ord, hvad vedkommende hørte. Ingen råd, ingen sammenligninger, ingen historier om, hvordan det var dengang.
Mange oplever, at tre minutter er langt, når man ikke må bryde ind. Det er netop pointen. Teenagere fortæller ofte lidt ad gangen og holder pause midt i en sætning for at se, om der er plads. Forældre, der har prøvet at holde pausen ud, siger, at de næste gang tør lade stilheden stå.
Vi veksler roller, og bagefter taler vi om, hvad der var forskelligt ved at tale og ved at lytte. Det er ikke terapi, bare en øvelse i at høre.
Rollespil med korte scener fra hverdagen
Vi bruger også små rollespil, men i en blid udgave. Jeg læser en kort scene op: en teenager kommer sent hjem, døren smækker, og aftenen er ved at gå skævt. Forældrene får to minutter til at overveje, hvad de ville sige, og derefter prøver vi to forskellige åbninger af i makkerpar.
Den ene åbning starter med en anklage, den anden med en iagttagelse og et spørgsmål. Alle kan mærke forskellen, når de selv sidder på den modtagende stol. Jeg har set mange nikke genkendende, når de opdager, hvor hurtigt et forsvar melder sig, så snart sætningen begynder med du altid eller du aldrig.
Scenerne er bevidst almindelige. Vi arbejder ikke med dramatiske situationer, men med de små øjeblikke, som en uge består af, fordi det er dem, man faktisk kan ændre.
Samtalerammen i tre trin, som du kan tage med hjem
Til sidst samler vi trådene i en enkel ramme. Første trin er at vælge tidspunkt: ikke midt i en konflikt og helst ikke ved skærmen. Andet trin er at åbne med noget ægte nysgerrigt og lade den anden tale færdigt. Tredje trin er at sige, hvad du selv har hørt, før du giver din egen mening til kende.
Rammen står på et ark, der er skrevet i et sprog, man kan have på køleskabet uden at skamme sig. Den er ikke en opskrift, der virker hver gang. Den er en støtte til de dage, hvor man selv er træt og har brug for noget at holde fast i.
Mange forældre fortæller, at det mest nyttige var at få lov til at sige højt, at de også farer op. Rammen gør det lettere at prøve igen næste dag i stedet for at give op efter en dårlig aften.
- Vælg et roligt tidspunkt
- Åbn med nysgerrighed
- Gengiv, før du svarer
Det, vi ikke bruger, og hvorfor
Der er ting, vi bevidst lader ligge. Vi bruger ikke lange foredrag om teenagehjernen, og vi deler ikke opskrifter på, hvordan man vinder en diskussion. Heller ikke tests, der sorterer forældre i typer. Vi har oplevet, at den slags enten gør folk defensive eller giver en følelse af at have lært noget uden at have prøvet noget.
I stedet holder vi aftenen i et tempo, hvor der er plads til at tøve, grine og være uenige. Jeg stiller mig gerne bagest i rummet, mens makkerparrene arbejder, og går først ind, hvis nogen spørger.
Og vi lover ikke, at alle samtaler hjemme bliver lette bagefter. Det, vi kan love, er, at du har prøvet nogle få redskaber med dine egne hænder og kan vælge, hvilke der passer til din familie.
En forældreaften hos os handler mindre om at lære ny teori og mere om at øve nogle få håndgreb, der kan tages med hjem: et åbent spørgsmål, tre minutters lytning, en rolig åbning og en ramme, der minder dig om, hvad du ville. Hvis du har lyst til at prøve det af i godt selskab, kan du skrive til os via kontaktsiden.