Spørgsmålet, vi får oftest
Det spørgsmål, vi hører oftest fra lærere, er næsten altid det samme, selvom ordene varierer: Hvad gør jeg, når en konflikt i klassen ikke går over af sig selv? Nogle gange handler det om to elever, der er holdt op med at tale sammen. Andre gange er det en stemning i hele klassen, hvor en enkelt bemærkning kan få timen til at ryge i fælden.
Jeg skriver materialerne hos flairzo.net, og jeg ser spørgsmålet fra en anden side end vores konfliktvejleder, som står i klassen. Men svaret ligner sig selv: man venter ikke på, at det forsvinder. En konflikt, der bliver liggende, vokser sjældent i volumen, men den vokser i betydning. Folk begynder at tolke hinandens blikke og tavshed.
Derfor starter vores forløb Konflikthåndtering i klassen med en enkel tanke: at tage en konflikt op i tide er ikke et nederlag for klassen, men en færdighed, den kan lære.
Hvorfor det ikke hjælper at vente
Mange voksne håber, at tiden læger sårene. Nogle gange gør den. Men blandt 12-17-årige er venskaber og placeringen i gruppen så vigtig, at en uløst uenighed hurtigt får følger: nye alliancer, bagtalelse, en elev der bliver stille.
Når vi taler med lærere efter et forløb, fortæller flere, at de havde set tegnene, men ikke vidste, hvordan de skulle begynde. Det er forståeligt. At gribe ind kan føles som at tage parti, og at lade være kan føles som at svigte.
Vi anbefaler ikke at gribe ind med en dom. Vi anbefaler at skabe et rum, hvor de involverede kan fortælle, hvad der skete, uden at skulle forsvare sig. Det kræver forberedelse, men det kræver ikke særlig uddannelse, og det kan øves.
- Uløste konflikter ændrer ofte stemningen i hele klassen
- Tavshed er ikke det samme som enighed
- At gribe ind tidligt er mindre dramatisk end at gribe ind sent
Sådan foregår et forløb i praksis
Et forløb begynder med en samtale med læreren, ikke med eleverne. Vi vil vide, hvad der er set, hvad der er prøvet, og hvad klassen er vant til at tale om. Først derefter aftaler vi, hvor mange besøg der giver mening.
I klassen arbejder vores konfliktvejleder med små øvelser, hvor eleverne beskriver en situation fra deres eget synspunkt og lytter til en andens version. Det lyder enkelt, men for mange er det første gang, de hører, hvordan en hændelse så ud udefra.
Ingen bliver bedt om at undskylde på kommando. Målet er, at begge sider kan sige, hvad de har brug for, og at klassen sammen finder en aftale, som alle kan leve med. Aftalen skrives ned i klassens egne ord og hænger i lokalet.
Hvad læreren kan gøre allerede i morgen
Du behøver ikke vente på et forløb for at begynde. Det første skridt er at sige højt, at uenighed er normalt. Mange elever tror, at en god klasse er en klasse uden konflikter, og det gør det sværere at tale om dem.
Det næste skridt er at holde de små samtaler i gang. Et par minutter ved timens start, hvor eleverne kan nævne noget, der har fyldt, giver læreren et billede af stemningen, før den bliver tung.
Og så handler det om dit eget sprog. Sætninger som jeg lægger mærke til, at I er stille i dag, åbner mere end Hvad er det her for noget. Vores samtaleguides indeholder eksempler på begge dele, så du kan se forskellen og vælge de formuleringer, der passer til din klasse.
- Sig højt, at uenighed er en del af at være sammen
- Giv plads til en kort check-in i begyndelsen af timen
- Beskriv, hvad du ser, i stedet for at udpege, hvem der har skylden
Hvad forløbet ikke kan
Det er vigtigt at være ærlig om grænserne. Et forløb løser ikke alt. Hvis en elev oplever mobning over længere tid, er det en sag for skolens ledelse og de voksne omkring barnet, og vi arbejder gerne sammen med dem, men vi erstatter dem ikke.
Forløbet kan heller ikke garantere, at to elever bliver venner igen. Nogle gange er det rimelige resultat, at de kan være i samme lokale uden at det fylder. Det er også en vej videre.
Det, vi kan, er at give klassen et fælles sprog og nogle øvelser, så næste uenighed bliver taget op tidligere og med mindre dramatik. Det er en beskeden ambition, men den holder bedre end store løfter.
Hvad du kan forberede, før du kontakter os
Når du skriver til os, hjælper det, hvis du kort beskriver klassen: klassetrin, antal elever og hvad der har fyldt. Du behøver ikke nævne navne, og du skal ikke føle, at du skal have analyseret situationen færdig.
Tænk også over, hvad du håber at få ud af forløbet. Er det ro i timerne, bedre samarbejde i gruppearbejde eller en måde at tale om en bestemt hændelse på? Jo tydeligere ønsket er, desto lettere er det at tilrettelægge noget, der passer.
Vi svarer skriftligt og aftaler derefter, hvordan forløbet kan se ud. Priser og betaling finder du under siden om priser, og kontaktformularen er den rigtige vej ind, hvis du vil i gang eller blot stille et spørgsmål.
- Klassetrin og omtrentligt antal elever
- Kort beskrivelse af, hvad der har fyldt
- Hvad du gerne vil have ændret efter forløbet
Spørgsmålet om, hvad man gør, når en konflikt ikke går over af sig selv, har et jordnært svar: man tager den op i tide, i et roligt rum, med enkle øvelser og uden at lede efter en skyldig. Det løser ikke alt, men det giver klassen et sprog, den kan bruge igen. Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at skrive til os.