Et begreb, der lyder svært, men er helt almindeligt
På vores forældreaftener falder ordet aktiv lytning ofte inden for de første ti minutter, og man kan se på nogle af forældrene, at de forventer en teknik, der kræver øvelse i flere måneder. Sådan er det ikke. Aktiv lytning betyder blot, at du lytter for at forstå, og ikke for at svare. Du lader den anden færdigtale, du holder dine egne meninger tilbage et øjeblik, og du viser, at du har hørt det, der blev sagt.
Det er en lille forskel, men den ændrer samtalen. Når en teenager på 14 år fortæller om en dårlig dag, forventer hun ofte allerede, at du vil rette, advare eller trøste for hurtigt. Hvis du i stedet bliver ved det, hun sagde, mærker hun, at der er plads. Det er hele pointen med begrebet, og det er vigtigere end enhver formulering.
Hvad aktiv lytning ikke er
Mange tror, at aktiv lytning er det samme som at nikke og sige mm. Det kan hjælpe, men det er ikke kernen. Det er heller ikke at gentage alt, hvad barnet siger, som en papegøje, og det er ikke at spille forstående, mens du i tankerne allerede har besluttet, hvad der skal ske. Teenagere opdager hurtigt, når lytningen er en teknik uden interesse bag.
Aktiv lytning er heller ikke det samme som at give ret. Du kan lytte fuldt og helt til en holdning, du er uenig i, og stadig sige bagefter, at du ser det anderledes. Forskellen er rækkefølgen: først forstå, så mene. Når forældre opdager det, bliver samtalerne ofte kortere og roligere, fordi teenageren ikke behøver at forsvare sig mod noget, der ikke er sagt endnu.
- Det er ikke at nikke automatisk
- Det er ikke at gentage ordret
- Det er ikke det samme som at give ret
De tre små greb, vi øver på aftenerne
Vi arbejder med tre enkle greb. Det første er pausen: tæl stille til tre, før du svarer. Teenagere bruger ofte tid på at finde ordene, og et hurtigt svar fra dig afbryder netop den tænkning. Det andet er at genfortælle kort med dine egne ord, for eksempel: det lyder, som om du følte dig overset. Så kan hun rette dig, hvis du tog fejl, og det er en gevinst i sig selv.
Det tredje greb er det åbne spørgsmål. I stedet for var det dårligt? kan du spørge, hvad der egentlig skete. Et åbent spørgsmål kan ikke besvares med ja eller nej og viser, at du er nysgerrig. Vi øver alle tre i små grupper, hvor forældre skiftes til at være den, der fortæller, og den, der lytter, så det bliver kropsligt og ikke kun noget, man har hørt om.
- Pausen: tæl til tre før dit svar
- Genfortælling med dine egne ord
- Det åbne spørgsmål frem for ja og nej
Når teenageren næsten intet siger
Mange forældre spørger, hvad man gør, når barnet kun svarer fint eller ved ikke. Her hjælper det at skifte tidspunkt og sted frem for at skrue op for spørgsmålene. Samtaler opstår ofte i bilen, under madlavning eller på en gåtur, hvor man ikke sidder ansigt til ansigt. Det føles mindre som et forhør, og det er lettere at tale, når blikket kan hvile på noget andet.
Giv også stilheden lov at fylde lidt. Hvis du kan udholde et par sekunder uden at fylde hullet, kommer der tit en sætning mere. Det er ikke en garanti, og nogle dage kommer der intet. Så er det i orden at sige, at du er her, når hun har lyst. Det er også aktiv lytning: at vise, at døren står åben, uden at kræve noget til gengæld.
Små fælder, som næsten alle falder i
Den hyppigste fælde er at løse problemet, før barnet har bedt om det. Det kommer af kærlighed, men det kan opleves som, at følelsen ikke blev taget alvorligt. Den næste fælde er at fortælle om dengang, du selv var ung. Det kan være et fint bidrag senere, men som første reaktion flytter det fokus fra barnet til dig.
En tredje fælde er at stille spørgsmål, der i virkeligheden er påstande: synes du ikke selv, at det var uklogt? Teenageren hører straks, at svaret allerede er bestemt. Prøv i stedet at spørge, hvad hun selv tænker om det. Du kan stadig sige din mening bagefter, og den bliver hørt bedre, når barnet først har oplevet, at hendes egen version fik plads.
- Løs ikke problemet for tidligt
- Hold dine egne erindringer tilbage i starten
- Undgå spørgsmål med skjult facit
Sådan kan du begynde allerede i denne uge
Vælg én situation om dagen, hvor du bevidst lytter uden at rette. Det kan være ti minutter ved aftensmaden. Brug pausen, stil ét åbent spørgsmål, og genfortæl kort, hvad du hørte. Mere behøver det ikke være, og du behøver ikke fortælle teenageren, at du øver. De fleste mærker bare, at samtalen føles anderledes.
Regn med, at det går skævt nogle gange. Du kommer til at afbryde, og I kommer til at være uenige. Det er ikke et nederlag, men en del af øvelsen. På aftenerne oplever forældre ofte, at det bedste tegn på fremskridt er, at man opdager sine egne afbrydelser lidt tidligere end før. Det er nok til at starte med, og det bygger videre af sig selv.
Aktiv lytning er ikke en særlig evne, men en vane, du kan bygge op i små skridt: en pause, en genfortælling, et åbent spørgsmål. Det handler om at forstå, før du mener noget, og om at lade teenageren mærke, at hendes ord når frem. Det tager tid, og det er i orden at begå fejl undervejs. Begynd med én samtale ad gangen, og lad resten komme med øvelsen.